Aalborg Energie Technik a/s biomassefyret kraftvarmeværk
En stor fordel ved at bygge det biomassefyrede kraftvarmeværk var at kunne udnytte og bortskaffe det affaldstræ, støv og anden overskydende biomasse, som hver dag bliver i overskud fra produktionen på savværket og fabrikken for træbaseret isolering. Anlægget har et årligt brændsels-input på 53.000 tons uforurenet træ, affaldstræ og nedrivningstræ.
Anlægget blev færdiggjort og idriftsat i 2004 og blev leveret på kun 15 måneder.
I 2012 havde det samlede kraftvarmeværk været i drift i 8.472 timer og opnåede dermed en rådighed på ca. 97% (seneste tilgængelige tal).
I 2010 investerede Schneider i en fabrik, der producerer isoleringsmateriale baseret på træfibre, og denne fabrik krævede ekstra procesdamp og varmluft 24 timer i døgnet.
AET designede konceptet for procesintegrationen og energioptimeringen for at anlægget kunne levere den ekstra mængde energi der var brug for. Det eksisterende anlæg fik eftermonteret en ekstra modtryksturbine for at kunne levere 18 bar procesdamp. Ekstra indvinding blev foretaget fra den eksisterende turbine (ved 1,6 bar), og varmluft blev udtrukket fra den luftafkølede kondensator og blev yderligere opvarmet af røggassen. AET biomassekedlen blev samtidig opgraderet fra 27 MWt til 30 MWt.
AET udførte udlægningen af det totale koncept og stod for eftermontagen på det eksisterende kraftvarmeanlæg samt opgraderede PLC og SCADA systemet.